Sådan måler du op
OPMÅLING – TRIN FOR TRIN
Termoruder
Termoruder
TRIN 1: Du skal starte med at løsne glaslisterne fra vinduesrammen med et bredt stemmejern. Her er det vigtigt, du er meget forsigtig, når du vrider stemmejernet. På den måde risikerer du ikke at lave unødige og grimme mærker i træet.
TRIN 2: Når du har løsnet de to sidelister, skal du måle bredden stramt fra kant til kant – dette kaldes også stramt falsmål. Når du har målt, skal du trække 8 mm fra det stramme falsmål, så du får bredden på den rude, du skal bestille – dette kaldes glasmålet.
TRIN 3: Når top og bundliste er afmonteret, skal du måle højden stramt fra kant til kant. Du skal nu igen trække 8 mm fra det stramme falsmål, så du har højden på glasset.
TRIN 4: Det sidste trin er at måle dybden af glasfalsen, som også kaldes falsdybden. Så ved du hvor tyk ruden kan være.
Du er nu klar til at bestille din energirude hos GLASKØB.
Husk også at være opmærksom på, at der er en tolerance på det færdige glasmål på op til ±2 mm.
Brusedøre
Brusedøre
Opmåling af brusedøre og vægge er en enkel proces, når man følger nogle få grundlæggende retningslinjer for at opnå præcise glasmål. Vi tillader en tolerance på glasset på ±2 mm.
FORBEREDELSE: Sørg for, at al flisearbejde er afsluttet, før du tager mål. Brusedøren kan installeres straks efter opmålingen, og fra bestilling til levering tager det typisk 10–12 arbejdsdage.
MARKERING: Anvend en blyant til at markere på fliserne, hvor brusedøren skal placeres. Undgå at tegne direkte på fugerne og sørg for, at blyantsstregerne kan vaskes af. Brusedøren placeres normalt i midten af bundsoklen og midt på væggen. Hvis en markering falder på en fuge, kan det være nødvendigt at justere placeringen af døren for at sikre, at den kan åbne frit.
MÅLING AF BREDDE: Mål bredden på tre steder: øverst, i midten og nederst. Brug det mindste mål som udgangspunkt og træk 12 mm fra for at finde det korrekte glasmål.
HØJDEVALG: Der er ingen standard højde på vores brusedøre; vi producerer dem op til 2000 mm.
Produktbeskrivelse
Når isoleringen skal være i top, er en 3-lags termorude det rigtige valg. GLASKØBs termorude energi med tre glaslag og energiglas indvendigt giver en markant lavere varmetransmission end klassiske 2-lags løsninger – uden at gå på kompromis med et klart og naturligt udsyn.
Ruden er skåret på mål og bygget med varm kant i afstandsprofilen, så du får færre kuldebroer og et mere stabilt indeklima. Det er den oplagte løsning, når du vil investere langsigtet i lavere varmeforbrug.
Energirude til krævende vinduer
Med U-værdi helt ned til 0,6 er dette en energirude, der mærkes i hverdagen: mindre træk, færre kolde zoner ved vinduet og en varmeregning, der falder over tid. Vælg mellem stål- og sort profil, så ruden matcher dit eksisterende vindue.
- Tre lag glas for maksimal energibesparelse
- Neutralt udseende – passer til de fleste boligtyper
- Totaltykkelse 32–42 mm afhængigt af valg
- Produceret som termorude på mål
Specifikationer
Type: Termorude med energiglas
Antal glaslag: 3
Glas udvendigt: 4 mm klart
Glas indvendigt: 4 mm energi, klart
Afstandsprofil: Varm kant, stål
Total tykkelse: 32–42 mm
U-værdi: 0,6–0,9
Maks. bredde: 2300 mm
Maks. højde: 2300 mm

Termorude Energi - 3-lags